Et trygt og kvalificeret sted at træne hund!

Med mine mere end 15 års træningserfaring og store konstant opdateret viden indenfor hunde, hundeadfærd og hundetræning, er Hundebanditten et sted, hvor du kan stole på at få professionel og kvalificeret rådgivning.

Uanset om du ønsker hjælp til at forebygge udfordringer med din hunds adfærd, forbedre hundens adfærd, optimere lydighed og samarbejde eller forbedre din relation til din hund, er jeg her for at støtte dig! 

Jeg hjælper dig og din hund med at opnå (for jer) maksimal succes gennem positiv, effektiv og kærlig træning baseret på tillid og forståelse mellem hund og ejer.

HVEM ER JEG? 

Hej! 🌺

Mit navn er Nadine, jeg er næsten 42 år gammel, bosat i det smukke Sønderjylland og den STOLTE ejer af Hundebanditten! 

Siden 2009 selvstændigt (red. siden 2005 under DcH) har jeg hjulpet hundeejere med at få en bedre relation med deres hunde og få bugt med udfordringer med adfærd og komme i mål med deres træning efter 16.00. 

Fra 8.00 - 16.00 arbejder jeg nemlig i en dejlig virksomhed, der fremstiller specialværktøjer, hvor jeg bl.a. sidder med økonomien og administrationen. 

Privat er jeg kæreste til verdens bedste Brian og sammen er vi de heldige forældre til danseglade Nanna og fodboldtosse Noah (et skønt sæt dreng/pige-tvillinger på 12 år).

Det vi alle 4 har tilfælles er, at vi ELSKER dyr 🐶😸 vi 4 dyr-elskere deler derfor vores liv med vores 3 piger: Maine Coon katten Wilma på 13 år, Golden retriever Vega på 8 år og hvalpen Dværg pudlen Flora 🌸

MERE OM MINE TRÆNINGSMETODER 

Min træning bygger på principperne om positiv forstærkning, hvor vi belønner ønsket adfærd for at styrke og fremme gentagelsen af ​​ønskede handlinger og hvor uønsket adfærd frem for alt forebygges.

Ved bl.a. miljøarrangering skaber vi omgivelser, der sætter din hund op til succes, støtter din hund i at træffe de rigtige valg og udføre ønsket adfærd naturligt og på eget initiativ. Dette gør at træningen er sjovt og motiverende, hvilket styrker hundens selvtillid, samt samarbejde og relation mellem dig og din hund. 

🔴 I Hundebanditten bruger vi ikke korrektioner, som fx skæld ud, ryk mv. eller nogen som helst anden form for negative træningsmetoder. 🔴

HUNDEBANDITTENS 3 PRIMÆRE FORMÅL 

1. HUNDEBANDITTENS FORNEMMESTE OPGAVE 

Hundebandittens primære formål og fornemmeste opgave er ganske enkelt: At hjælpe så mange hundeejere som muligt med at deres træning lykkes og med at opbygge en sund, tæt og fornuftig relation med deres hunde!  Derudover og i forbindelse med, ønsker jeg at forebygge og forhindre omplaceringer og aflivninger af fysisk sunde og raske hunde på baggrund af adfærdsproblemer. Hvert år aflives der desværre mere end 12.000 hunde (lavt sat), der er fysisk sunde og raske, men som lider af adfærdsproblemer. Det er chokerende at tænke på, at de fleste af disse hunde aflives, før de når en alder af 3 år. Det er primært intakte (ikke neutraliserede) han-hunde, der står for størstedelen af antallet. Bekymrende er også, at ejerne til disse aflivede hunde ofte tilhører den unge generation af mennesker. (kilde: Danmarks statistik)

2. FOREBYG OG UNDGÅ TRAGEDIER 

Med den rette information og de rigtige redskaber kan vi forebygge og undgå disse tragedier. Det er mit mål at dele min viden og min erfaring for at hjælpe hundeejere med at forstå og forebygge adfærdsproblemer, så vi kan reducere antallet af unødvendige aflivninger og omplaceringer af hunde. Jeg er passioneret omkring at give ejere de værktøjer, de har brug for, for at skabe en harmonisk og lykkelig relation til deres hunde. Jeg er fast besluttet på at gøre en KÆMPE forskel for både hunde og ejere!

3. STOP HVALPEFABRIKKER/ ULOVLIG HANDEL MED HVALPE/ HUNDE 

Udover at hjælpe hundeejere der allerede har hund er der et emne der ligger mit hjerte nært: Hvalpefabrikker og den ulovlige handel med hunde.  Lige efter narkotika og våbenhandel indtager ulovlig hundehandel en skræmmende tredjeplads på det sorte marked.  Hundehandlerne er eksperter i at skjule de grusomme fødesteder, hvor disse hvalpe produceres. Disse fabrikker fokuserer kun på at opdrætte hvalpe hurtigt og billigt for at maksimere profitten uden at tage hensyn til dyrenes trivsel, sundhed og velfærd.  Ved at informere kommende hundeejere til at være kritiske og vågne ved deres hvalpekøb håber Hundebanditten på at kunne være med til at skabe et dårligt dansk marked for disse skrupelløse og uetiske handler.  Læs mere om Ulovlig handel med hunde her

KORT OVERSIGT OVER UDANNELSER & KURSER M.M. 

2021 - 2022: Certificeret overbygning i Tyskland med speciale i Reaktiv adfærd 

2008 + 2022: Spor- og næsearbejde instruktør 

2008 - 2009: Certificeret Uddannelse til Hundeadfærdsinstruktør 

2005 - 2006: Certificeret uddannelse til lydigheds- og konkurrence instruktør 


Udover uddannelserne har jeg deltaget og deltager i diverse fysiske kurser, webinarer, onlinekurser, weekendkurser mv.

ERFARING

2009 - nu: En til en træning indenfor mine kompetence områder 

2009 - nu: Egen hundeskole med holdtræning 

2009 - 2018: Egen hundeskole (holdtræning og 1:1 træning) med fokus på lydighed og aktivering

2005 - 2008: Aktiv lydigheds- og konkurrence-instruktør

2005 - 2008: Aktiv figurantarbejde i lydighedskonkurrencer

2008 - 2013: Aktiv engagerende indenfor omplacering af hunde med uhensigtsmæssig adfærd og træning af disse (intensiv træning i eget hjem (plejehunde) med videreformidling efter afsluttet træning til egnede hjem)

Andet

2006 - 2008: Aktiv deltagende i bl.a. lydighedskonkurrencer med egen hund 

Skal vi komme
i gang?

Nu kender du lidt mere til mig, end du gjorde, da du kom herind - og jeg vil helt vildt gerne lære jer at kende. 

I mere end 15 år har jeg hjulpet hundredevis af hundeejere med deres hunde.

Og jeg vil helt vildt gerne hjælpe dig også! 💗

HUNDEBANDITTEN

v/ Nadine Hartwig

Frydendalvej 14, Dybbøl

6400 Sønderborg

nadine@hundebanditten.dk

©️ Copyright 2024 - Hundebanditten.dk