2024-01-07
I dag vil jeg gerne dele et par linjer eller flere om hvordan hunde lærer og husker
I naturen kan at begå samme fejl, være dødbringende .
Selvom hunden ikke lever i naturen (et par timer i haven eller en tur i skov og park er ikke det samme ), fungerer hundens hukommelse stadig på samme måde, og det er derfor et vigtigt punkt, når vi skal se på hvordan hunde lærer og husker.
Hunde er styret af drifter og instinkter og i naturen er det overlevelsesvigtigt, at lære af sine handlinger hurtigt .
Det betyder, at hvis hundens handling (adfærd) udløser noget (for hunden) positivt, øges chancen for at hunden vil handle på samme måde/ udvise samme adfærd i en lignende situation i fremtiden.
- Altså handle på samme måde igen, da det gav gevinst (for hunden).
Det er bl.a. derfor din hund fortsætter med at gø ad dig, løbe efter katten eller noget helt tredje. Det er også derfor, vi trænere er så glade for at arbejde med godbidder, ros og belønning.
Det samme gælder for, at hvis hundens handling (adfærd) udløser noget (for hunden) negativt, forringes chancen for at hunden vil handle på samme måde/ udvise samme adfærd i en lignende situation i fremtiden.
- Altså ikke handle på samme måde igen, da det ikke gav nogen gevinst eller i værste fald havde negativ effekt/ en negativ konsekvens.
Skal hunden så bare straffes hver gang den gør noget forkert? Det vil jeg absolut ikke råde dig til at gøre! Tværtimod Men den tager vi i mit næste skriv som omhandler indlæringsprincipper.
Hundens hukommelse og hundens måde at lære på er meget tæt forbundet og kan ikke skilles ad.
For at hunde skal kunne forbinde en handling (adfærd) med en positiv eller negativ respons/ reaktion/ konsekvens, skal responsen/ reaktionen være/ konsekvensen falde omgående (indenfor 0-3 sekunder).
Reaktionen skal altså komme /konsekvensen skal falde umiddelbart i det øjeblik hvor hunden udøver handlingen/ udviser adfærden. Aldrig senere
Falder reaktion/ konsekvensen senere end i det øjeblik, hvor hunden udviser ønsket/uønsket handling/ adfærd, kan hunden allerede være i gang med andet (det kan også blot være i ”tankerne”) og så vil det resultere i, at vi forstærker en forkert handling/ adfærd/tanke og dette skaber en fejlindlæring.
Det næste vi skal gøre os klart er, at hunde ikke kan tænke og lære frem og tilbage i tiden.
Selvom hunde husker glimrende, så kan de ikke forbinde to ting med hinanden der er adskilt i tid.
Mennesker har evnen til at koble en konsekvens på en handling som er adskilt i tid. Denne evne besidder hunde ikke.
Igen: Skal der skabes en indlæring i hunden, skal hundens handling kunne kobles til en respons/ reaktion/ konsekvens umiddelbart i samme øjeblik.
Når der bruges ord som konsekvens er det både de positive og negative responser/ reaktioner og konsekvenser der tales om.
Selvom ordet "konsekvens" stadig har en meget negativ klang og oftest tolkes negativt, så betyder ordet begge dele: Positive som negative konsekvenser/ reaktioner på hundens adfærd.
Ydermere skal der understreges, at indlæring altid bør foregå positivt. Negative konsekvenser såsom straf skaber angst, stress, aggressivitet og skaber dårlige vilkår for indlæring.
De bedste resultater vil altid opnås ved at sætte hunden op til succes, vejlede og guide den blidt og konsekvent og hvor uønsket adfærd forebygges og omdirigeres.
Kærlig hilsen
Hundebanditten, Nadine